Trip trap nisserne

Jeg har brug for at høre jeres mening. Jeg har gået og diskuteret det med så utrolig mange forskellige mennesker i efterhånden mange år føler jeg! Men, hvad syntes i om trip trap nisserne?

Trip trap nisser

Jeg syntes man får dem kastet i hovedet uanset hvor man befinder sig henne i løbet af november og december. Og jeg kan lige så godt sige det hurtigt, men jeg er ikke den største fan. Jeg syntes der er et eller andet ‘forkert’ ved dem, som gør at jeg ikke syntes de er hyggelige og julede. Har i det på samme måde? Eller kan i måske sætte fingeren på hvad det liiiige er der ikke er helt rigtigt?

Hvad der også undrer mig er, at de kan blive ved med at lave et nyt nissepar hvert år – så hvis man er typen der samler på de her trip trap nisser, så har man altså muligheden for at udvide samlingen år efter år. Er det ikke lidt for meget? Eller er det helt okay og faktisk bare praktisk at ens julepynt bliver en smule mere homogent?

Som i måske kan fornemme, så har jeg en smule svært ved at finde ud af hvad jeg egentlig mener. Jeg ved at jeg nok aldrig selv kommer til at købe dem, men vil jeg ligefrem bytte dem hvis jeg får dem i gave – det ved jeg simpelthen ikke.

En lille bonus info, designeren bag nisserne, Etly Klarborg, har sågar sit eget nissehus som man kan besøge her i december.

Trip trap nisserne

Kähler: go eller no-go?

Kählers omaggio

Jeg syntes tit, at når man taler om indretning, så er det Kähler, der deler vandene. Sidst, da jeg var ude og gå tur, så kigger jeg mig altid rundt – og tit også ind i folks vinduer. Der lagde jeg mærke til hvor mange Kähler vaser man egentlig møder på sin vej. Jeg begyndte at spørge omkring mig og fandt ud af at det lige pludseligt er en utrolig kontroversiel vase. Vi husker vel alle det store huhej der var, da jubilæums vasen kom ud og blev revet væk fra hylderne!

Enten så er man på ja siden og har allerede mindst et eksemplar af den klassiske stribede vase i vindueskarmen. Ellers så er du på nej siden og nægter fuldstændigt at anerkender Kähler vasen som andet en skrald. Selvfølgelig er der også det neutrale hold, som leger Sverige og holder sig udenfor konflikten.

Jeg tror tit det bliver overset at institutionen Kähler har en lang, lang tradition bag sig (175 år for at være præcis). Jeg tror også, at folk måske har en tendens til at glemme at Kähler er så meget mere end deres Omaggio vase (den stribede), når man får øjnene op for det, så syntes jeg der er mange designs der er utroligt lækre.

Har du taget stilling til Kähler vaserne?

Kähler: go eller no-go?

SPOT: Funkis

Jeg interesserer mig generelt for alle aspekter af æstetik. Dette indebærer bl.a. også det meget store område, arkitekturen. Det er ikke alle stilperioder, jeg synes om… f.eks. er jeg ikke super begejstret for den danske klunkestil. Til gengæld er jeg ret så fascineret af den Victorianske og Edvardianske, britiske stil. Men det er ikke disse stilarter, jeg vil sætte fokus på i dette indlæg – det er nemlig noget helt andet! Funkis! Smag på ordet.. Hvad siger det jer? Funktionalitet, ikke? Det er nemlig også det, ordet kommer af. Funkis er en stil præget af mening og rationalitet… krydret med elegance. Det var en strømning, som viste sit ansigt efter 1. Verdenskrig – især i Norden. Arne Jakobsen og Vilhelm Lauritzen var to danske arkitekter, som bekendte sig til denne stilart. Det var et forsøg på at indføre en “rent” udtryk som en modpol til den mere “udskårne” og pyntede før-krigs strømning. Udefra er den kendetegnet ved hvide, kubiske huse som ser stærkt arkitektoniske ud, eller rødstenshuse, kantede med tegltag. Ikke til at tage fejl af. Indenfor var det heller ikke at skjule; kantede silhuetter på møblerne, inten traditionelle, udskårede “serier” og væk med den overdådige måde at indrette sig på. Det skulle være minimalistisk, rent og moderne!

Hvad er det så, der fascinerer mig? Tja. Måske det faktum, at min oldemor, som jeg husker ganske tydeligt, holdt fast i funkis-stilen helt til sin død i 2002. Den er nostalgisk for mig… tryg. Og jeg prøver selv at videreføre den i min egen indretning:) Måske skulle man tage springet helt og anskaffe sig et hus, som også udadtil er i funkis-stil? Det kunne faktisk være en drøm, der gik i opfyldelse for mit vedkommende. Jeg kunne jo f.eks. tage et hurtigt lån til hjælp… Nå, men det er vist noget, jeg skal tænke lidt mere over, før jeg beslutter mig!

Er der nogen af jer læsere, der bor i et ægte funkis-hus?

Funkis hus

 

SPOT: Funkis

Inspiration – Antikt Porcelæn

Er det mormor-agtigt eller smukt? Her på bloggen er det en udsøgt skønhedskatalysator. Det fine, sarte, antikke porcelæn. Min oldemor samlede på sit bryllupsstel – “Måge-stellet”. På trods af det mindre flatterende navn, er det et meget smukt og elegant stel, som gør sig godt i en flot borddækning.

Min farmor, derimod, havde særdeles meget “fattigmands-mussel”. Musselmalet porcelæn lavet i bl.a. Tyskland, som var væsentligt billigere end det rigtige fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Det er et flot stel, men er man bare lidt inde i den “ægte” mussel, vil man blive generet af forskellen i kvaliteten. Derfor har jeg besluttet, at jeg må holde mig til den ægte slags. Det er dog svært at finde ægte, antikt kongeligt til priser, som “almindelige” mennesker har råd til. Derfor samler jeg det nye – IKKE mega-mussel – men det oprindelige. Samtidigt supplerer jeg med de “hvid-riflede”. Det kan skabe en fin variation i en borddækning.

Kongeligt musselmalet

Inspiration – Antikt Porcelæn

SPOT: 1920’ernes arparte Garconner

I kender sikkert Charleston-kulturen fra de sprudlende 1920’ere. De frynsebesatte kjoler, de skarpe pager, dukkelise-læberne og de afgemte, kvindelige former. Men kender I til den parisianske subkultur, der også levede i bedste velgående? Garconnerne. Disse skarpe, franske kvinder klædt som mænd. Med håret tæt klinet til hovedet en enkelt krølle i panden. Med markant makeup og i et herreagtigt dress. Ofte akkompagneret af et langt, elegant cigaretrør. Ofte var disse kvinder enten biseksuelle eller lesbiske – dengang var det faktisk accepteret. Det var først, da moralen i 1930’erne løb løbsk, at det for alvor blev ilde set.

Garconne

SPOT: 1920’ernes arparte Garconner