SPOT: Funkis

Jeg interesserer mig generelt for alle aspekter af æstetik. Dette indebærer bl.a. også det meget store område, arkitekturen. Det er ikke alle stilperioder, jeg synes om… f.eks. er jeg ikke super begejstret for den danske klunkestil. Til gengæld er jeg ret så fascineret af den Victorianske og Edvardianske, britiske stil. Men det er ikke disse stilarter, jeg vil sætte fokus på i dette indlæg – det er nemlig noget helt andet! Funkis! Smag på ordet.. Hvad siger det jer? Funktionalitet, ikke? Det er nemlig også det, ordet kommer af. Funkis er en stil præget af mening og rationalitet… krydret med elegance. Det var en strømning, som viste sit ansigt efter 1. Verdenskrig – især i Norden. Arne Jakobsen og Vilhelm Lauritzen var to danske arkitekter, som bekendte sig til denne stilart. Det var et forsøg på at indføre en “rent” udtryk som en modpol til den mere “udskårne” og pyntede før-krigs strømning. Udefra er den kendetegnet ved hvide, kubiske huse som ser stærkt arkitektoniske ud, eller rødstenshuse, kantede med tegltag. Ikke til at tage fejl af. Indenfor var det heller ikke at skjule; kantede silhuetter på møblerne, inten traditionelle, udskårede “serier” og væk med den overdådige måde at indrette sig på. Det skulle være minimalistisk, rent og moderne!

Hvad er det så, der fascinerer mig? Tja. Måske det faktum, at min oldemor, som jeg husker ganske tydeligt, holdt fast i funkis-stilen helt til sin død i 2002. Den er nostalgisk for mig… tryg. Og jeg prøver selv at videreføre den i min egen indretning:) Måske skulle man tage springet helt og anskaffe sig et hus, som også udadtil er i funkis-stil? Det kunne faktisk være en drøm, der gik i opfyldelse for mit vedkommende. Jeg kunne jo f.eks. tage et hurtigt lån til hjælp… Nå, men det er vist noget, jeg skal tænke lidt mere over, før jeg beslutter mig!

Er der nogen af jer læsere, der bor i et ægte funkis-hus?

Funkis hus

 

SPOT: Funkis